FAQ & Find vej

Praktisk information

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om Comic Con Denmark – alt fra datoer, åbningstider, billetter og gæster til regler, adgang, transport og hvordan du finder vej til Bella Center. Vi håber, du finder det, du leder efter – ellers er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

Om COMIC CON Denmark

Siden 2014 har vi afholdt Comic Con‑events i Norden og skabt uforglemmelige minder for tusindvis af fans i alle aldre i Malmö, København, Göteborg og Stockholm.

I 2023 fejrede vi 10‑års jubilæet for Comic Con Stockholm, som havde premiere i 2014 (med en corona‑pause i 2020). Samme år rykkede vi til et større venue og tiltrak over 44.000 glade gæster til eventet.

I 2025 vendte Comic Con Denmark tilbage til København for første gang siden 2018, og vi fortsætter med at udvikle eventet for fans af film, serier, spil, cosplay, tegneserier og populærkultur.

Comic Con Denmark er Nordens største event for populærkultur. Her kan du opleve:

  • Aktiviteter inspireret af film, tv‑serier, anime og gaming
  • Møder med skuespillere, tegnere, forfattere og digitale skabere
  • Cosplay i verdensklasse – både konkurrencer og casual cosplay
  • Muligheden for at prøve nye spil, før de fleste andre
  • Områder som Artist Alley, Game Hub, Board Gaming Zone, Heroes Activity Area og meget mere

Comic Con Denmark er en magisk oplevelse for både børn og voksne, hvor hele familien kan nørde igennem sammen.

GENERAL INFO

Comic Con Denmark afholdes den 7.-8. november 2026.

Comic Con Denmark finder sted i Bella Center i København.

Bella Center er et stort messe‑ og konferencecenter med gode transportmuligheder, hoteller i nærheden og plads til alle de områder, du kender fra Comic Con – som scener, udstillere, gaming‑områder og Artist Alley.

Lørdag den 7. november: 10.00 – 19.00
Søndag den 8. november: 10.00 – 18.00

Comic Con Denmark er som udgangspunkt et kontantfrit event, og de fleste steder på Bella Center tager imod betaling med kort eller MobilePay.

Der kan dog være enkelte udstillere, som foretrækker kontant betaling. Hvis du vil være helt sikker, kan det derfor være en god idé at have lidt kontanter med – men langt de fleste køb kan klares med betalingskort eller mobile betalinger.

Ja, de fleste udstillere på Comic Con Denmark tager imod betaling med kreditkort og/eller MobilePay.

Der kan dog være enkelte udstillere, der kun tager imod kontanter. Hvis du planlægger at købe merchandise, mad eller kunst i Artist Alley, anbefaler vi, at du både har kort og eventuelt lidt kontanter med som backup.

Bella Center har flere spisesteder og madområder, hvor du kan købe alt fra snacks til varme retter.

Der vil som udgangspunkt være madmuligheder for:

  • Vegetarer
  • Veganere
  • Gæster med særlige behov og ønsker (for eksempel allergier, glutenfrit m.m.)

Udvalget kan variere fra år til år, men vi arbejder løbende på at sikre, at der er noget for de fleste smage og behov under Comic Con Denmark.

Nej, vi henviser til Bella Centers egne spisesteder og madområder. Har du særlige kostbehov af helbredsmæssige årsager, anbefaler vi, at du kontakter Bella Center på forhånd for at høre om mulighederne, da det er dem som håndterer salget af mad på plads.

Ja, der er garderobe i Bella Center under Comic Con Denmark.

Her kan du mod betaling (med kort) hænge overtøj, tasker og eventuelt rekvisitter fra cosplay sikkert. Vi anbefaler, at du bruger garderoben, hvis du har meget med, så du får en mere behagelig dag på eventet.

Ja, der er parkeringspladser ved Bella Center.

Vi opfordrer dog alle besøgende til at benytte offentlig transport, cykel eller gang, når det er muligt. Det er både mere klimavenligt og kan gøre det lettere at komme til og fra eventet, især i travle perioder.

Nej, det er desværre ikke tilladt at tage hunde med til Comic Con Denmark.

Den eneste undtagelse er godkendte servicehunde. Hvis du medbringer en servicehund, skal du kunne dokumentere det ved anmodning. Dette er for at sikre både dyrenes og gæsternes sikkerhed og komfort i et meget travlt eventmiljø.

Billetter

Billetsalget til Comic Con Denmark foregår gennem vores officielle billetpartner Ticketmaster.

Du køber dine billetter online via Ticketmaster, og vi anbefaler, at du kun bruger dette link, når du køber billetter til Comic Con Denmark, så du undgår uofficielle sælgere og videresalgs sider.

Når du køber en billet til Comic Con Denmark, får du adgang til eventet i hele åbningstiden på den valgte dag. Din billet giver dig blandt andet:

  • Adgang til alle scene aktiviteter og paneler (i det omfang der er plads)
  • Adgang til messeområdet, udstillere og aktivitetszoner (bemærk, at nogle spil og områder kan have aldersgrænser)
  • Mulighed for at møde skuespillere, tegnere, cosplayere og særligt inviterede gæster

(bemærk: autografer og fotos med special guests kræver specifikke billetter mod tillæg)

En Fast Pass‑billet til Comic Con Denmark giver dig:

  • Adgang til Comic Con Denmark på den valgte dag
  • Fast track‑indgang, så du hurtigere kommer ind på eventet
  • Fast track‑adgang til nogle udvalgte områder eller aktiviteter (mere information følger, når vi nærmer os eventet)

Fast Pass er et godt valg, hvis du vil minimere kø‑tid og få en mere smidig oplevelse på Comic Con Denmark.

Artist Alley er et populært område, hvor tegneserieskabere, illustratorer, forfattere og andre kreative skabere udstiller og sælger deres værker.

En Artist Alley‑billet inkluderer:

  • Entré til Comic Con Denmark for ÉN person alle eventdage
  • En garanteret plads i Artist Alley med bord og stol

Bemærk, at vi kun sælger et begrænset antal Artist Alley‑billetter, og de er primært rettet mod kunstnere og kreative, der ønsker at udstille deres egne værker.

Nej, vi har ikke fysisk billetsalg på plads. Billetsalget til Comic Con Denmark foregår udelukkende online via Ticketmaster.

Du kan købe billetter via Ticketmaster helt frem til og under eventet, så længe der stadig er billetter tilgængelige til den ønskede dag.

Hvis du ikke kan finde din Comic Con‑billet, så start med at tjekke din spam‑ eller uønsket‑mailmappe – nogle gange ender billetterne der.

Hvis du stadig ikke kan finde din billet, skal du kontakte vores billet partner Ticketmaster, som kan hjælpe dig med at gensende eller lokalisere din billet.

Når billetterne til en bestemt dato er udsolgt, frigiver vi desværre ikke flere billetter til den dag. Det skyldes sikkerheds‑ og brandregler for, hvor mange personer der må være i Bella Center ad gangen.

Hvis din ønskede dag er udsolgt, anbefaler vi, at du tjekker tilgængeligheden af billetter til de øvrige eventdage, hvor der måske stadig er ledige pladser.

Hvis børnebilletterne er udsolgt på den dag, du ønsker at besøge Comic Con Denmark, er det stadig muligt at købe en almindelig voksenbillet til barnet.

Barnet får den samme adgang til eventet – prisen vil blot være den samme som for en voksenbillet.

Nej, billetter til Comic Con Denmark refunderes som udgangspunkt ikke, når de først er betalt.

Vi anbefaler, at du kontakter Ticketmaster, hvis du har spørgsmål til deres generelle vilkår, men som arrangør tilbyder vi ikke refundering ved for eksempel ændrede planer eller sygdom.

Ticketmaster har også deres egne interne service for sikkert videresalg af billetter, i tilfælde af om du ikke kan komme til Comic Con Denmark længere.

Nej, det er desværre ikke muligt at ændre dato, også selv om der stadig er ledige billetter til den dag, du ønsker at skifte til.

Vi anbefaler i dette tilfælde at du anvender Ticketmasters egen service for videresalg af den billet du ikke fik brug for, og at du køber en ny til korrekt dag.

Nej, billetter, der sælges via Ticketmaster til Comic Con Denmark, er ikke personlige.

Billetten giver adgang én gang til eventet, og det er den person, der fremviser billetten ved indgangen, som får adgang. Vær derfor opmærksom på, hvem du deler din billet med, hvis du sender den videre.

Hvis en special guest (for eksempel en skuespiller) aflyser sin deltagelse, refunderer vi desværre ikke almindelige indgangsbilletter til Comic Con Denmark.

Vi er kede af, hvis du går glip af din yndlingsgæst, men vi kan love, at der stadig vil være masser af andre aktiviteter, gæster og oplevelser på eventet.

Vi refunderer dog billetter til fotos og autografer, hvis den gæst, du skulle fotograferes med eller have en autograf fra, aflyser sin deltagelse. Refunderingen håndteres via vores billet partner.

Nej, du behøver ikke at printe din billet.

Vi kan scanne din Comic Con‑billet direkte fra din telefon ved indgangen.

Sørg blot for at have din billet klar på skærmen og skruet godt op for lysstyrken, så scanningen går hurtigt og problemfrit.

Tilgængelighed

Ja, Comic Con Denmark er tilgængeligt for personer med handicap. Eventet afholdes i Bella Center, som har gode adgangsforhold med blandt andet ramper, elevatorer og tilgængelige toiletter.

Vær dog opmærksom på, at der kan opstå trængsel i perioder på grund af mange besøgende, især ved populære aktiviteter, scener og i myldretiden. Hvis du har særlige behov, anbefaler vi, at du planlægger ekstra tid og orienterer dig i området ved ankomst.

Ja, ledsagere har gratis adgang til Comic Con Denmark, så længe der fremvises gyldig dokumentation ved indgangen – for eksempel et ledsagerkort eller tilsvarende bevis.
Ledsageren skal følges med den person, der har brug for ledsagelse, når I går ind til eventet. På den måde kan vi sikre, at ordningen bruges korrekt og hjælper de gæster, der har behov for det.

Du behøver ikke at købe en separat billet til din ledsager. Ovennævnte dokumentation (ledsagerkort) er tilstrækkelig til, at din ledsager/assistent kan komme ind sammen med dig.

Ja, vi tilbyder særlige armbånd til gæster med handicap for at gøre besøget på Comic Con Denmark mere tilgængeligt og mindre stressende.

Med et specielt armbånd får du:

  • Adgang til Fast Track‑køen de samme steder som gæster med Fast Pass‑billetter
  • Mulighed for at undgå de længste køer ved udvalgte områder

Armbåndet erstatter ikke din indgangsbillet – du skal stadig have en gyldig billet til Comic Con Denmark for at komme ind.

Sådan får du dit armbånd:

Fremvis din dokumentation for handicap (for eksempel ledsagerkort eller lignende) ved informationsskranken på eventet

Du skal ikke sende dokumentation til os på forhånd – det ordnes på stedet

Har du en ledsager med, får vedkommende også et armbånd, så I kan følges ad i Fast Track‑køerne

Vis armbåndet til vores frivillige og personale, når du ønsker at benytte Fast Track‑køen. Vi håber, at denne løsning gør dit besøg på Comic Con Denmark både nemmere, tryggere og mere fornøjeligt.

Autograf- & fotosessioner

FOTOSESSIONER

En fotosession er din mulighed for at få taget et professionelt billede sammen med en af vores special guests på Comic Con Denmark.
For at få adgang til en fotosession skal du have:

  • En gyldig entrébillet til Comic Con Denmark
  • En separat fotobillet til den gæst og det tidspunkt, du ønsker

Ja. Ud over din indgangsbillet skal du have en fotobillet for at deltage i en fotosession med en gæst.

Du kan købe fotobilletter online via vores billetpartner. Hvis der stadig er billetter tilbage, kan du også købe dem på dagen, men vi kan ikke garantere tilgængelighed.

Prisen på en fotobillet varierer fra gæst til gæst.
Du kan se den aktuelle pris på den enkelte gæst på billet siden.

Ja, i det omfang der er billetter tilbage.

Vi har et begrænset antal billetter til hver fotosession. For at være sikker på at få et billede med din yndlingsstjerne anbefaler vi, at du køber din fotobillet online på forhånd. Hvis der stadig er billetter, kan du købe dem på dagen før sessionen, men vi kan ikke garantere tilgængelighed.

Ja. En fotobillet er gyldig for maks. to personer (+ den special guest som billedet er med), og I får ét printet billede.

Hvis I ønsker et billede hver (to print), skal I købe to fotobilletter.

Som udgangspunkt bruger vi en neutral baggrund til fotosessionerne.

I nogle tilfælde kan der være en anden baggrund, for eksempel hvis en sponsor er tilknyttet fotområdet.

Du vælger dag og tidspunkt for din fotosession, når du køber din fotobillet.

Det er vigtigt, at du møder op til tiden – du har selv ansvaret for at komme til din session. Hvis du kommer for sent, vil vi gøre vores bedste for at finde en ny tid til dig. Hvis det ikke er muligt, betragtes din fotobillet som brugt.

Printede og digitale fotos

Alle billeder bliver printet samme dag, som de bliver taget. Den præcise ventetid afhænger af, hvor mange der har fået taget billeder den dag.

Det er meget vigtigt, at du henter dit printede billede på stedet efter din fotosession, da linket til dit digitale billede, samt den unikke kode til at downloade det digitale billede står i bunden på det printede foto.

Ja, du får mulighed for at downloade en digital version af det billede du får taget.

På dit printede foto står der:

  • Et link til den side, hvor du kan hente dit billede
  • En specifik kode, du skal bruge for at downloade det digitale foto

Derfor er det vigtigt, at du henter dit printede billede efter fotosessionen – uden det kan du ikke få adgang til den digitale version.

Selfies med gæsterne

Nogle af vores gæster tilbyder selfies mod betaling.
Se den enkelte gæsts billetter for at se, om de tilbyder selfies, og hvad deres priser er.

Med en selfie billet kan du tage et selfie med din egen telefon sammen med gæsten. Du tager selv billedet og kan ikke have en ven med som tager det.

En selfie billet er kun gyldig for en person + special guest.

Autografer

Ja. Hvis du ønsker en autograf fra en special guest, skal du både have:

  • En gyldig indgangsbillet
  • En separat autografbillet til den gæst, du vil møde

Autografbilletter købes online, og hvis der er billetter tilbage, kan du også købe dem på stedet.

Prisen på en autograf varierer fra gæst til gæst.

Du kan se den aktuelle pris på gæstens billetter på vores billet side.

Når du køber din autografbillet, vælger du dag og tidspunkt for din autografsession.

Det er vigtigt, at du overholder det valgte tidspunkt, da din billet kun er gyldig den dag og på det tidspunkt, du har valgt. Hvis du kommer for sent, gør vi vores bedste for at finde en ny tid til dig. Hvis det ikke er muligt, anses din billet som brugt.

Alle vores gæster har et udvalg af printede billeder, du kan vælge imellem.
En autografbillet inkluderer:

  • Et valgfrit billede, som gæsten signerer

Du er også velkommen til at medbringe noget hjemmefra til signering (for eksempel en plakat, DVD/Blu‑ray, bog eller merchandise). Prisen for autografen er den samme, uanset om du vælger et billede på stedet eller tager noget med hjemmefra.

Ja, du må gerne medbringe egne genstande til signering – for eksempel plakater, figurer eller andre personlige memorabilia.

Vær opmærksom på, at prisen for autografen er den samme, uanset hvad gæsten skriver på. I sjældne tilfælde kan enkelte gæster have særlige regler for, hvad de vil eller ikke vil signere – dette vil i så fald fremgå af deres profil eller på stedet.

Heroes Meet-området

Ja, for at få adgang til Heroes Meet‑området skal du have en billet til en aktivitet derinde – det kan være:

  • en fotobillet
  • en autografbillet
  • eller en selfiebillet

Du kan kun komme ind til Heroes Meet‑området på det specifikke tidspunkt og til den specifikke session, du har købt billet til. Dette er for at undgå lange køer og trængsel og sikre en god oplevelse for alle.

Ja. En autografbillet (eller en foto‑ eller selfiebillet) giver adgang til Heroes Meet‑området for den session, du har købt til.

Du kan ikke opholde dig i Heroes Meet‑området uden gyldig billet til en session, da vi ønsker at styre antallet af personer og give både gæster og publikum en roligere og mere organiseret oplevelse.

Aflysning og ændringer

Nogle gange er vores gæster desværre nødt til at aflyse deres besøg, for eksempel på grund af arbejde eller sygdom.

Din almindelige adgangsbillet til Comic Con Denmark kan ikke refunderes ved gæsteaflysninger.

Fotobilletter og autografbilletter til den aflyste gæst kan du derimod få pengene tilbage for, eller i nogle tilfælde bytte til en anden gæst, hvis det bliver tilbudt.

Normalt vil du få information direkte fra Ticketmaster om, hvordan du får refunderet eller eventuelt ombooket dine foto‑ og autografbilletter.

Hvis du er i tvivl eller ikke har modtaget information, er du altid velkommen til at kontakte Ticketmaster for hjælp.

Du er selv ansvarlig for at møde op til tiden til din foto‑, selfie‑ eller autografsession.
Hvis du kommer for sent:

  • Vil vi gøre vores bedste for at finde en ny tid til dig, hvis der er mulighed for det

Hvis det ikke er muligt at ombooke, anses din billet desværre som brugt
For at være på den sikre side anbefaler vi, at du er i køen til din session i god tid før det angivne tidspunkt.

COSPLAY

Ingen har ret til at røre ved dig, kramme dig eller tage billeder af dig uden din tilladelse – uanset hvad du har på.

Hvis nogen får dig til at føle dig utryg eller utilpas, så sig det straks til en af vores frivillige eller en vagt, så vi kan hjælpe dig.

Vil du tage et billede?
Spørg altid først. Sammen skaber vi en positiv og respektfuld atmosfære, hvor alle kan nyde deres passion for cosplay uden frygt eller ubehag.

Overhovedet ikke.
Du er meget velkommen til at komme i cosplay, uanset om du deltager i konkurrencer eller ej. Vi opfordrer alle besøgende, der har lyst, til at tage deres kostumer på og være en del af stemningen på Comic Con Denmark – både på og uden for scenen.

For at alle kan føle sig trygge, har vi nogle klare regler for våben, replikaer og props til cosplay:

  • Dit våben skal være lovligt i henhold til dansk lovgivning.
  • Hvis dit våben tydeligt ikke ligner noget farligt (for eksempel en papmaché replika), behøver du ikke bekymre dig om at overtræde vores regler.
  • Genstande, der er legetøj beregnet til børn op til 14 år (for eksempel en stor plastik vandpistol), er godkendt.
  • Genstande, der ikke kan forveksles med rigtige våben (for eksempel et lyssværd fra Star Wars eller en phaser fra Star Trek), er tilladt i eventområdet.
  • Replikaer af våben, såsom airsoft våben, er godkendt, hvis de har en tydelig sikkerhedsprop i løbet og klart ikke fremstår farlige.
  • Replikaer af knive, sværd, økser osv. er også tilladt – men de må ikke være skarpe eller kunne skære.
  • Det er forbudt at bruge søm, skarpe kanter eller lignende, som kan forårsage skade.
    Det er ikke tilladt at have trukne sværd eller knivreplikaer i eventområdet. Under cosplay fotoshoots eller på scenen må du gerne posere med lovlige våben og props, men de må ikke bæres trukket rundt i hallen.

Comic Cons vagter og arrangører forbeholder sig til enhver tid retten til at kontrollere, at medbragte våben og props overholder reglerne, og til at afvise genstande, de vurderer som usikre.

Ja, der er et dedikeret cosplay omklædningsrum, hvor du kan klæde om og justere dit kostume.

Der vil være travlt i området, særligt i myldretiden, så vi anbefaler, at du ankommer så færdigklædt som muligt og bruger rummet til de sidste detaljer.

Der er et dedikeret cosplay område til omklædning, men pladsen er begrænset, og vi kan ikke påtage os ansvar for dine ejendele.

Hvis du vil være sikker på, at dine ting er under opsyn, anbefaler vi, at du bruger den almindelige garderobe i Bella Center. Her kan du mod betaling opbevare overtøj, tasker og større props, så du får en nemmere dag på eventet.

Nej, vi har ikke nogen specifikke størrelsesbegrænsninger på cosplay dragter.
Det er dog en god idé at være opmærksom på, at der kan være mange mennesker til Comic Con Denmark. Hvis dit cosplay er meget stort, bredt eller har store vinger/props, kan det være svært at komme rundt i hallerne og gennem køer.

Tænk gerne over:

  • Om du kan bevæge dig sikkert uden at ramme andre
  • Om du kan komme gennem døre, gange og publikumsområder

På den måde hjælper du med at skabe en god oplevelse for både dig selv og de andre gæster.

BØRN & FAMILIER

Ja, Comic Con Denmark er børnevenligt, og vi byder børn og familier varmt velkommen.
Eventet rummer mange aktiviteter, områder og oplevelser, der er særligt velegnede til børn og unge – for eksempel kreative zoner, gaming, cosplay, familievenlige scener og rolige områder, hvor man kan tage en pause.

Ja, børn op til 4 år har gratis adgang til Comic Con Denmark i følge med en voksen med gyldig billet

Ja, vi har børnebilletter til børn i alderen 4–12 år.

  • Børn under 4 år: gratis adgang
  • Børn 4–12 år: rabatterede børnebilletter (så længe lager haves)

Hvis børnebilletterne er udsolgt til en bestemt dag, kan du stadig købe en voksenbillet til barnet, så I kan komme ind.

Ja, du må gerne tage barnevogn eller klapvogn med til Comic Con Denmark.

Vær dog opmærksom på, at der til tider kan være meget trængsel og mange mennesker, der bevæger sig rundt i hallerne. Det kan især være udfordrende i smalle områder og ved populære scener, så planlæg gerne pauser og ruter efter dette for at få en mere behagelig oplevelse.

Scener & paneler

Ja, alle vores sceneaktiviteter og paneler er inkluderet i din billet til Comic Con Denmark.

Du behøver altså ikke købe en ekstra billet for at deltage i workshops, Q&A’s, paneler eller andre sceneprogrammer. Bemærk dog, at der er et begrænset antal siddepladser, så vi anbefaler, at du møder op i god tid til de aktiviteter, du gerne vil opleve.

Comic Con Denmark har flere scener med forskellige programmer – for eksempel Q&A’s med special guests, paneler, shows, konkurrencer og workshops.
Vi anbefaler, at du:

  • Tjekker programmet for at finde de events, der interesserer dig
  • Bruger oversigtskortet til at finde de scener, hvor aktiviteterne foregår

Der vil også være tydelig skiltning i hallerne, og vores frivillige står klar til at hjælpe dig med at finde den rigtige scene, hvis du er i tvivl.

Ja, Q&A’s og sceneinterviews med special guests er gratis, når du har en gyldig billet til Comic Con Denmark.

Du skal ikke købe en speciel billet for at se Q&A’s på scenen, men da der er et begrænset antal pladser, anbefaler vi, at du kommer i god tid, hvis det er en meget populær gæst.

Nej, det er som udgangspunkt ikke tilladt for publikummer at filme Q&A’s og sceneprogrammer med vores special guests. Dette skyldes blandt andet rettigheder, gæsternes ønsker og hensyn til andre gæster i salen.

Comic Con Denmark optager som udgangspunkt ikke hele Q&As og uploader dem efterfølgende. Hvis der undtagelsesvis bliver lavet optagelser til brug på vores egne kanaler, vil det tydeligt fremgå på stedet.

Hvis du vil dele din oplevelse, anbefaler vi i stedet, at du tager billeder før eller efter Q&A’en, hvor det er tilladt, og deler dine indtryk på sociale medier uden at filme selve sessionen.

Film & fotografering

Ja. Der bliver både filmet og fotograferet på Comic Con Denmark.

Vi tager selv billeder og video til brug for markedsføring og dokumentation af eventet, og vores event tiltrækker ofte både lokal og national presse, som også kan filme og fotografere.

Når du køber en billet til Comic Con Denmark, accepterer du, at du kan blive filmet og/eller fotograferet under eventet, og at materialet kan blive brugt i vores egne kanaler og markedsføring.

Ja, du må gerne filme og fotografere til privat brug på Comic Con Denmark, men der gælder nogle vigtige regler:

  • Du skal altid bede om samtykke, før du tager billeder eller video af andre gæster – især cosplayers
  • Respekter altid et nej, hvis nogen ikke ønsker at blive fotograferet eller filmet
  • “Cosplay er ikke samtykke” – et kostume betyder ikke automatisk, at personen vil fotograferes

Nogle af vores special guests ønsker måske ikke at blive filmet eller fotograferet under paneler, Q&A’s og interviews. I de tilfælde informerer vi om reglerne inden den pågældende aktivitet starter, og vi beder dig respektere disse retningslinjer.

Ja, du må livestreame på Comic Con Danmark, men der er nogle vigtige regler:

  • Du skal altid bede om samtykke, før du inkluderer andre i din stream
  • Respekter altid et nej, hvis nogen ikke ønsker at blive fotograferet eller filmet
  • “Cosplay er ikke samtykke” – et kostume betyder ikke automatisk, at personen ønsker at være en del af streamen
  • Sørg for, at dit udstyr ikke er til gene for de andre gæster omkring dig. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte vores sikkerhedsteam ved eventet, som kan vejlede dig i, hvilket udstyr du må bruge på stedet.
  • Vores sikkerhedspersonale kan bede dig om at sætte streamingen på pause, hvis det bliver for travlt i gangene

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Find vej

Sådan kommer du til Comic Con Denmark i Bella Center København: Her finder du vejbeskrivelse, adresse og information om metro, bus, tog og anden offentlig transport til eventet.
Comic Con Denmark foregår i Bella Center København. Adressen er Center Blvd. 5, 2300 København S, Danmark. Vi anbefaler, at du tager metro, tog eller bus til eventet. Bella Center ligger centralt i Ørestad med egen metrostation “Bella Center” og kun cirka 6 kilometer fra Københavns Lufthavn Kastrup og cirka 8 kilometer fra Københavns centrum.

Tog

Hvis du rejser med tog til Comic Con Denmark, er Bella Center København kun cirka 10–15 minutter væk i taxa fra Københavns Hovedbanegård. Du kan også tage buslinje 30 til og fra Københavns Hovedbanegård, som tager cirka 20–25 minutter. Alle regionale tog stopper ved Ørestad Station, hvor du kan skifte til metroen (linje M1) og stå af på stationen “Bella Center” tæt ved eventet. Information om togtider og billetter finder du hos DSB.

Metro

Hvis du tager metroen til Comic Con Denmark, er Københavns centrum kun få minutter væk med linje M1, der kører mellem Vanløse og Vestamager. Metrostationen “Bella Center” ligger kun få minutters gang fra Bella Center København og hovedindgangen til eventet. Se mere information om metro, afgange og billetter på www.m.dk.

Bus

Du kan nemt komme til Comic Con Denmark med bus. Aktuelle buskøreplaner findes på DOTs hjemmeside, og du kan bruge Rejseplanen til at planlægge din rejse med offentlig transport direkte til Bella Center København.

Følg os

på sociale medier

Hold dig opdateret på hvad der sker til Comic Con Denmark!
Mockup of a phone.