Hafnia HEMA kommer til Comic Con for at vise historisk langsværdfægtning frem, som den praktiseres i den tidlige tyske tradition fra det 14. århundrede.
Hvad er HEMA:
HEMA, eller historisk fægtning, er en moderne rekonstruktion af, hvordan man fægtede eller kæmpede med sværd i gamle dage. Den bygger på de manualer, som fortidens fægtemestre har efterladt os, samt vores fortolkninger af disse manualer.
Hvem er Hafnia HEMA: Hafnia HEMA er en af landets største HEMA-klubber med fokus på fægtning med langsværd (et såkaldt halvandet-hånds-sværd), som det beskrives af mestrene inden for den tyske langsværdstradition, der stammer fra Johannes Liechtenauer i det 14. århundrede.